Kort tid efter at jeg vågnede i morges, kunne jeg trods lidt ømhed efter de to sidste dages yoga, mærke en dejlig fornemmelse af mere styrke i kroppen. Specielt omkring skuldre, ryg og mave føles det, som om skuldrene og ryggen er blevet rettet mer ud og maven mere ind.
Ashtanga yoga
Ashtanga yoga forekommer mig krævende både i udøvelse og i tidsforbrug. Den er efter sigende også den mest krævende og den der giver mest. Mere om det på det her: http://www.ashtangayoga.dk/
Selve træningen varer 1 1/2 time hver gang. Jeg går til yoga to gange om ugen og har gjort det i 10 måneder, tidligt om morgenen kl.7,- inden arbejde. For mange er det måske a peace of cake, men for mig er det et stort fremskridt at gå fra mange år, næsten uden træning, til de her tre timer om ugen. Dertil kommer så ,at jeg mere og mere tager cyklen fra hjemmet og ned i midtbyen. Det lyder måske heller ikke af så meget. Slet ikke i de her Tour de France tider, men når man bor på Århus’s højeste beliggenhed. Hjem ad betyder op ad bakke hele vejen, ja så kræver det lidt vilje når er mig. Modsat yogaen bliver cyklingen nemmere og nemmere.
Yogaen derimod bliver mere og mere udfordrende. Det vil sige i takt med at noget bliver nemmere kommer der nye udfordrende øvelser til.
Øvelserne i sig selv kan findyrkes, så udførelsen bliver mere og mere rigtig og det gør dem bestemt ikke nemmere. Det kan man ikke gøre rigtig uden 100 % nærvær, så nærværet bliver trænet samtidig.
Efterhånden sveder jeg også mere og mere. I starten fik jeg selvfølgelig også varmen og synes at det var meget anstrengende. Men ikke som nu og at have et håndklæde med, er en rigtig god ting.
Accept og mindfulness
Det er både inspirerende og samtidig frustrerende at se så mange, både mænd og kvinder, som er dygtige yogaudøvere. Inspirerende, fordi det ser fantastiske flot og sejt at se. Frustrerende, fordi man føler sig som en svækling af en nybegynder ved siden af. Men ledsaget af den stille, konstante og positive opmuntring man får undervejs kan man også selv kan mærke fremskridt. Det er blevet muligt for mig at kunne tage øvelser, som jeg aldrig troede var mulig for almindelige mennesker. Og er man nået så langt, kan man ikke lade være med at fortsætte.
I øvrigt hører accept af, at man er der hvor man er og at vi er forskellige, faktisk med til øvelsen!