OM FISK OG SKALDYR

Vi er lige kommet fra en dejlig ferie i Bretagnes kyster, hvor fisk og skaldyr er nogle af hovedattraktionerne og svært at komme uden om, da det serveres utroligt lækkert.

Fisk og skaldyr er jo som bekendt særdeles sunde. Så kombineret med de lange gå og klatreture vi var på, kan jeg denne gang med god samvittighed konkludere at vi faktisk har levet sundere end vi normalt gør i dagligdagen.

At det  så samtidig var rigtig dejligt, kan jo ligefrem give en stof til eftertanke.

I det følgende har jeg samlet lidt opbakkende input om fisk og skaldyr til at fodre tankerne med

Det anbefales, at vi spiser 200-300 gram fisk om ugen og at variere mellem de fede og magre fiskearter. Mængdemæssigt svarer 300 gram til to hovedmåltider med fisk eller et hovedmåltid samt fisk som pålæg næsten dagligt. I praksis betyder det, at vi simpelthen må blive bedre til at spise mere fisk for at få dækket vores D-vitaminbehov.

Udover at fisk indeholder vigtige næringsstoffer, rummer fisk også de sunde flerumættede fedtsyrer, som har gavnlig effekt på vores helbred. Fedtsyrerne kaldes for n-3 fedtsyrer, – eller bedre kendt under navnet omega 3 fedtsyrer.

Når du spiser fisk regelmæssigt, nedsættes din risiko for blandt andet hjertekar-sygdomme. For nogle år siden dokum

enterede en undersøgelse meget overbevisende, at et dagligt fiskeolietilskud i form af 1 g n-3 fedtsyrer nedsætter hjertepatienters risiko for at blive ramt af en ny blodprop. Vælger du at spise fisk for at få dækket dit behov for omega-3 fedtsyrer, så finder du den største koncentration i de fedeste fiskearter som sild, makrel, hellefisk, laks, stenbider, ørred og ål. Laks indeholder f.eks. ca.2,8 gram omega-3 fedtsyrer pr. 100 gram, mens rødspætte indeholder ca. 1,1 gram omega-3 fedtsyrer pr. 100 gram.

Fordelen ved at spise fisk frem for fiskeolietilskud er, at du får tilført alle de andre vigtige næringsstoffer, som fisken indeholder. kilde :www.www.diaetist.dk

Fisk og skaldyr indeholder mange af de næringsstoffer, vi hele tiden skal have tilført, for at vores organisme kan fungere optimalt. Derfor kan fisk og skaldyr i teorien være med til at dække en betydelig del af vores behov for næringsstofferne.

Proteiner

Fisk og skaldyr er gode kilder til proteiner af høj værdi. Høj værdi betyder, at proteinet har en kemisk opbygning, som gør det særligt velegnet til at tilføre menneskekroppen de nødvendige bestanddele til at opbygge sine egne proteiner. Et protein består af mange mindre enheder, aminosyrer, der er bundet sammen som perler på en snor til et protein. Den særlige sammensætning af disse aminosyrer i fiskeprotein betyder, at det kan udnyttes godt af menneskets organisme. I rå tilstand indeholder fisk og skaldyr typisk 20 g protein pr. 100 g. Når fisken bliver kogt eller stegt, svinder vægten 15-40%, fordi vandindholdet i fiskekødet falder. Derfor indeholder tilberedt fisk endnu mere protein pr. vægtenhed, nemlig 25-30 g pr. 100

Kulhydrater

Fersk fisk og skaldyr indeholder kun små og ubetydelige mængder kulhydrater. Derimod kan forarbejdede fiskeprodukter være tilført betydelige mængder kulhydrater. Eksempelvis indeholder marinerede sild omkring 18 g kulhydrat pr. 100 g, fordi der er tilsat sukker. Fisk og skaldyr indeholder ingen kostfibre.

Fedt

Der er ganske stor forskel på, hvor meget fedt den enkelte fiskeart indeholder. Derfor er det praktisk at inddele fisk i henholdsvis fede, middelfede og magre arter, sådan som det er gjort i boksen:
Fisk inddeles efter deres indhold af fedt i tre grupper:

• Fede fisk: over 8 g fedt pr. 100 g:Hellefisk, laks, makrel, sild, stenbider, ørred, ål.
• Middelfede fisk: 2 – 8 g fedt pr. 100 g: Havkat, helleflynder, hornfisk, pighvar, slethvar, ørred.
• Magre fisk: Under 2 g fedt pr. 100 g: Gedde, havtaske, rødfisk, rødspætte, rødtunge, skrubbe, søtunge, torsk, tun.
• Skaldyr er almindeligvis fedtfattige. Indholdet af fedt i rogn varierer en del, men sædvanligvis er også rogn magert med omkring 2 g fedt pr. 100 g.

kilde: www.norden.org/faktaof/text/02bog/6_11.htm