Nu kan det jo (desværre) ikke gå op i kage alt sammen, og efter sidste weekends udskejelser med vejfest og cheesecake er det “op på hesten igen”.
I løbet af de sidste to måneder lykkes det mig at tabe 5 kilo (hurra!) ved at træne et par timer minimum tre gange om ugen. Jeg følger ikke en fast slankekur, men passer på med hvor meget og hvad jeg spiser – med fokus på især sund mad.
Et af de lækreste slanketips, som jeg har taget til mig, er denne powershake med blåbær og proteinpulver, som jeg ofte nyder efter træning, da den hjælper med at bygge de “slidte” muskler op igen.
Den er også god som lækker , mættende og sund måltidserstatning når der skal spares på kalorierne. Den indeholder den stærke og virkningsfulde antioxidanter skriver Fitness World Magazine, hvor jeg fandt opskriften. Den indeholder 252,3 Kcal, 30,9 g protein, 23,3 g kulhydrat og (kun) 3,4 g fedt!
Til BLÅBÆR POWERSHAKEN skal du mixe følgende i en blender
100 g blåbær, (du kan også bruge andet godt frugt og grønt!)
2 dl minimælk
30 g proteinpulver med vanilje
isterninger
Hvis du ikke har friske blåbær kan du fint bruge frosne, så behøver du heller ikke isterningerne.