Friskbagte, gode scones er herlige, ikke mindst fordi de er nemme og hurtige at lave. Derudover så er de også et godt indslag i weekendens brunch eller til eftermiddags-te. Scones laves i dag i mange forskellige varianter. Oprindelig varierede man dem rosiner eller andet tørret frugt,så kom chokolade, og nu er det også moderne med urter og/eller ost. Det du får her en helt klassisk traditionel, men god scones opskrift.
Så kan man selv tilføje, hvis man har lyst til det.
Lidt historie om Scones
Traditionelle engelske scones bages med almindelig hvedemel som her, eller med byg og havregryn. Men fælles for alle scones er at de bages med bagepulver i stedet for gær. Scones kan dateres helt tilbage til år 1513 so et slags “hurtig brød”. De blev for alvor udbredt i Skotland og England da bagepulver blev tilgængelig for alle. Mange forbinder dem med tea time eller engelsk eftermiddagste, og de er kendt for at være en del af den berømte engelske cream tea eller Devonshire tea.
Start med at varme ovnen op til 200 grader i god tid, for det her, det går hurtigt.
Ingredienser
300 g mel
2 tsk. bagepulver
salt
50 g sukker
75 g usaltet og iskold smør
1 tsk. vaniljeekstrakt
1 æg
1,2 dl piskefløde
Mælk til pensling
Tilberedning
Bland først de tørre ingredienser. Tilsaæt smør og bland det med de våde ingredienser. Bland det hele hurtigt, men godt sammen. Rul dejen ud til ca. 2.cm tykkelse og udstyk den i cirkler. Der bliver ca. 6-8 stk. Læg cirklerne på bagepapir, pensel dem med mælk og bag ca. 15 minutter til de er klare på 200° i forvarmet ovn.