Denne opskrift har virkelig overasket mig positivt. Normalt plejer jeg at bage cheesecake og normalt bruger jeg fløde. At den ikke skal bages, er ikke så ualmindelig for cheesecake opskrifter, men at bruge kærnemælk i stedet for fløde lød spændende. En cheesecake-light variant, måske? (Dog desværre ikke light nok, hvis man skal passe på kalorier.) Men let er den, i bogstaveligste forstand og det gør den er ualmindelig lækker. En ting er dog vigtig, den skal laves en dag før den skal spises!
Det skal du bruge til cheesecake med kærnemælk
100 g smør
125 g brun farin
16 digestive kiks
3 æggeblommer (pasteuriserede)
400 g flødeost
150 g rørsukker
1 1/2 citron + skal
1 lime + skal
3 dl kærnemælk
10 blade husblas
3 æggehvider (pasteuriserede)
Smelt smør ved meget lav varme. Bland brun farin i. Knus Digestive kiks meget fint og bland med det smeltede smør. Køl blandingen lidt af og pres den fast ned i en springform på ca. 25 cm. Dæk springformen til med en tallerken og stil den på køl.
Rør æggeblommer lysegule med rørsukker. Rør citron-, limesaft og de fint revne skaller i æggemassen. Rør flødeosten blød i en anden skål. Pisk kærnemælken i osteblandingen, og rør det sammen med æggemassen.
Læg husblas i blød i 3-4 min. Hæld husblassen op i en gryde med det vand der hænger ved og smelt den ved meget lav varme. Lad det køle en smule og pisk husblassen i blandingen i en tynd stråle.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Tag springformen ud af køleskabet og hæld blandingen over.
Vigtigt: Stil formen på køl til næste dag. Hvis du ikke er tålmodig nok med at få den afkølet, vil den ikke være fast nok. Men får den tid nok, fx til næste dag, bliver den rigtig fin. Pynt den så herefter, det klæder den godt.