Godt tip til forårstur: Krokusblomstring i Husum.
Næste gang du tager sydpå til grænsen, så kør lidt ekstra, og und dig selv og din familie nogle timer i Husum, der ligger ved Slesvig-Holstens vestkyst i Nordfrisland i Tyskland.
Byen bliver også Den bliver også kaldt for den grå by ved havet, men når du kommer til krokusblomstringen er byen alt andet end grå.
I denne weekend var vi netop så heldige at komme til byfest i anledning af Husums berømte krokusblomstring. Det er en smuk oplevelse at blive mødt med det farvestrålende orgie i lilla, især omkring slottet.
Det var lørdag og der var marked på torvet med skønne forårsblomster i friske og kække farver. Men uanset årstid er Husum et besøg værd:
Husum er en fin lille by, med masser af små fiskerestauranter og hyggelige cafeer
Her hersker en uhøjtidelig og venlig stemning, og selvfølgelig måtte vi have os en “Brötchen” med nordsørejer. Der siges om Husums rejer, at er de mest velsmagende rejer i verden. Men også andre fiskeretter er værd at prøve. Senere fik vi med god tålmodighed, opgraderet vores evner i at pille reje, idet havde købt en pose fuld af friske rejer med hjem,som skulle pilles. – Heldigvis, for hvor er de delikate.
Det var en herlig og dejlig solstrålende forårsdag,- en rigtig festdag for sanserne